Solo kajaktur til Isle of Skye, Skotland 2016-09-09/25 - 1. del
Dansk version - for English version use this link: http://www.havkajakoplevelser.dk/tidligere-ture/204-isle-of-skye-skotland-oktober-2016-isle-of-skye-scotland-october-2016
2016-09-09/25 Isle of Skye – 1. del.
Beretningen er delt op i 4 afsnit.
- Afsnit 1: Hvorfor lige Isle of Skye
- Afsnit 2: Forberedelser, overvejelser osv.
- Afsnit 3: På vandet
- Afsnit 4: Hvad så nu ?
Afsnit 1:
Hvorfor lige Isle of Skye ?
Jeg er blevet spurgt både før og efter min tur.
Hvorfor dog Isle of Skye? Et sted der får over 1300 mm. regn om året, eller mere end 190 dage med regn på et år, et sted hvor der er noget af Europas mest omskiftelige og notoriske vejr, høje forskelle på høj- og lavvande, kraftig tidevand og steder med overfalls, en hård vestkyst med begrænset lejerpladser, og endnu færre exit steder, og samtidig er ca. halvdelen af vestkysten et såkaldt ”black spot ”, uden hverken mobil-eller VHF dækning, eneste mulighed i tilfælde af problemer er at aktivere min EPIRB.
Kunne jeg ikke have roet et sted der ikke var en del af Hebriderne?
Det helt korte svar er, ” derfor ” !
Samtidig, så er det et umådeligt smukt sted, med et rigt dyreliv. Sæler, både Spættet sæl og Grå sæl, Havørne, Havoddere, Delfiner, Vågehvaler der findes fast omkring Skye, mens andre hvalarter kommer forbi, Brugder, en gruppe på 5-8 Spækhuggere, der patruljere på vestkysten, Kongeørne, Suler, Lunder / Søpapegøjer, og Kronhjort er blot noget af dyrelivet, der kan opleves, og det hele fra kajak.
Isle of Skye er for mig Nirvana, og jeg kommer helt sikkert tilbage.
Afsnit 2:
Forberedelser, overvejelser osv.
Lidt om forberedelser og overvejelser inden turen herunder.
Solotur rundt om Isle of Skye. I september 2016 vil jeg prøve om at ro rundt om Isle of Skye, som er en del af Hebriderne, i det nordvestlige hjørne af Scotland, ud til Atlanten. Eventyret, turen, naturen og oplevelserne, er det primære og vigtigste for mig.
Gordon Brown fra, http://www.havkajakoplevelser.dk/','Outgoing','/?referer=http://www.havkajakoplevelser.dk/tidligere-ture ');">www.skyakadventures.com på Isle of Skye, ville gerne dele lokalviden, særlige forhold, og information, " must see " -og " nice to see " steder, med mig.
Samtidig havde Skyakadventures tilbudt at modtage grej, mad osv., hvis jeg ville have noget sendt op til Isle of Skye.
Forberedelserne var godt på vej, her halvanden måned inden jeg skulle af sted.
Søkort havde jeg købt i forbindelse med tidligere ture til Isle of Skye, så det var ordnet.
Jeg havde ikke tidligere brug OS-kort ( Ordnance Survey Maps ) i området omkring Isle of Skye, så det var på listen over ting, jeg skulle have.
Jeg købte i serien Landranger, som er i 1:50000, og valgte " Weatherproof Active version ".
Admiralty Saling Directions - South west coast of Scotland Pilot.
Bogen indeholder et utal af vigtige informationer, om strøm, tidevand, overfalls og særlige vejrforhold, der kunne have betydning for mig under vejs, alt er samlet heri.
Foruden søkort, og OS-maps, har jeg brugt tid på at finde informationer om vind, vejr og tidevand.
Jeg har set på kort, og brugt Google Earth, til at finde exit steder, i tilfælde af sygdom, skader eller andre hændelser.
Jeg havde gennem de sidste 6 år haft en Kokatat Tropos tørdragt, som godt kunne trænge til at blive skiftet ud efter tro tjeneste og følgeskab.
At det skulle være en Kokatat dragt igen, var jeg overhoved ikke i tvivl om, og jeg ville gerne have en Kokatat GORE-TEX® Expedition dry suit.
Jeg kontaktede kokatat.com og fortalte om mine planer. En 14 dages tur, rundt om Isle of Skye, hvis muligt, og en 6 dags tur i området omkring Oban.
Selvom det var gjort før, og af mange, så håbede jeg, at mine turbeskrivelser og billeder kunne være med til at skabe drømme og inspirere andre til at tage på tur. Stedet hvor man tager på tur, er ikke nødvendigvis vigtigere end de oplevelser man får, uanset om man er alene, eller sammen med andre.
Kokatat.com syntes godt om mine planer, og om det med, forhåbentligt, at skabe drømme og inspirere andre. Valget var ikke svært da jeg blev tilbudt sponsering fra Kokatat og Kajakkæden, som fandt mine ture interessante og spændende.
En stor tak for opbakning til både Kokatat.com og Kajakkaeden.dk
Jeg modtog nogle dage senere min nye Kokat GoreTex Expedition Dry suit.
Sikkerhed er og vil, under hele turen, være det absolutte vigtigste.
Jeg har en VHF-radio med DSC ( Distress call ), men da der på store stræk, specielt langs vestkysten, hvor der hverken er dækning med VHF-radioen, med mindre man kan se et skib, som kan videre sende en besked, skulle jeg finde noget, der ville virke uanset forhold over alt.
Mit valg faldt på en EPIRB / PLB, fra MCmurdo, model Fast Find 220. Jeg købte den i England og fik den kodet med mit MMSInr. og indberettede købet til Søfartsstyrelsen, som sendte mig en ny radiolicens hvorpå min EPIRB / PLB var registreret.
Nødraketter og flairs, er altid noget besværligt noget at have med, når man rejser med fly.
Jeg kunne låne mig til raketter og flairs, men som supplement, der kan afgive signal noget længere, valgte jeg at supplere raketter og flairs med en " Rescue Laser Light - Red ".
Den kan under optimale forhold signalere op til 32 km om natten og 6 km om dagen.
Samtidig holder et sæt batterier 40 timer, og bruger udskiftelige 3-volt litium batteri.
De 4 Ordnance Survey Maps (OS-kort), der dækker hele Isle of Skye.
Tidevandets retning, og højvande i Ullapool, som er reference havn, skrev jeg ind i kortene.
Det kan sagtens gøres hjemmefra, og er noget nemmere i stuen, end i teltet.
Informationer i form af kort, søkort, Pilotbook, sikkerhedsudstyr, kajak, lejer grej, mad osv. har naturligvis, været noget, der har været i mine tanker lige fra den første ide. Men med tid til planlægning, er det ikke noget jeg har været, eller var, nervøs for. Hvad angik vind og vejr, så er det ikke noget, jeg har indflydelse på, men kan kun håbe på det bedste.
Jeg havde også brugt tid på at undersøge hvad der var af dyreliv, både på land og i vandet. På land skulle der ikke være noget, der ikke også var i Danmark, så førstehjælps pakken var klar, til både vipse, bier, hugorme osv. Hvad angik vandet, så var der som herhjemme, fjæsing hvilket også kunne klares med den førstehjælps pakke, jeg havde i kajakken.
Søpindsvin er ikke noget jeg har mødt herhjemme, men de findes i rigelige mængder på Isle of Skye, så jeg undersøgte, hvad konsekvensen af at stikke sig på dem var, og hvad man i så fald kunne gøre. Eddike skulle opløse evt. knækket pigge, i fødder, hænder osv. så det blev tilføjet pakken. Evt. allergi, kunne måske klares med noget antihistamin, med mindre jeg skulle være overfølsom, så skulle jeg på hospitalet så hurtigt som muligt. Da jeg ikke har prøvet at stikke mig på et søpindsvin, så ved jeg derfor ikke hvordan jeg ville reagere, men måtte finde ud af, hvad og hvordan jeg skulle gøre, hvis det skulle ske.
Ind til videre var der ikke noget, jeg var bekymret over, og jeg følte mig så forberedt, som jeg kunne være. Vind og vejr kunne jeg som sagt ikke påvirke, så det måtte jeg tage, som det kom. Og jeg skal love for at der kom vind og vejr.
Noget der til gengæld havde fyldt meget i mine tanker, og stadig gjorde, var det mentale aspekt i turen. Hvordan vil udfordringerne med tidevandsplanlægning, overfalls, evt. kæntringer, det enorme Atlanterhav, op- og nedture, evt. defekter, evt. regn alle dage, blæst osv. påvirke mig mentalt. Og hvordan med dem der hjemme, ville jeg have tid til at savne dem, og tænke meget på dem, eller ville oplevelser og indtryk gøre, at jeg ikke blev ramt af savn osv.
Hvor stor ville påvirkningen være, når tvivlen om tidevandsberegninger og vejrforholdene uden tvivl vil dukke op. Hvor svært vil det være at undertrykke tvivlen, eller kunne det måske være underbevidstheden, der fortalte mig noget.
Isle of Skye er berømt, eller berygtet om man vil, for sit notorisk omskiftelige og til tider meget barske vejr, en forskel på høj- og lavvandet som kan være op til +6 m., hvilket ikke er den største forskel i Storbritannien, men dog stadig noget af en forskel, og grundet de kystnære forhold generere en tidevandsstrøm, der tager til i fart hver gang den rammer en pynt, øer, passager osv. En vestkyst med store pynter og dertil hørende store back eddies. Hvor langt fra land skulle jeg for at komme fri af dem, og hvad med overfalls?
I området mellem Kyleakin og Armadale, er der officielle strømmålinger på 11-12 knob, og uofficielle målinger på helt op til 14-15 knob.
Ikke mindst, hvordan vil det være, at være alene med alle de ting, uden at have nogle at støtte sig til, dele både op- og nedture sammen med, ingen til at hjælpe, hverken på land eller på vandet, ikke at have nogle, som sådan, at tale med i 14 dage.
Det er en udfordring jeg havde en enorm lyst til at tage op, både for at prøve det, og for at lære mere om mig selv, både fysisk og psykisk, og finde ud af hvordan det ville påvirker mig. Jeg havde aftalt med familien, at de ikke skulle kontakte mig mens jeg var på tur. Jeg ville, hvis der var dækning, sende en sms med ok, når jeg gik på vandet, og når jeg havde slået telt op. Ud over det skulle vi ikke have kontakt.
Når det så er sagt, så var jeg fuld af forventning, spænding og lysten til eventyret.
d. 09-09-2016 Fredag
Fredag morgen op kl. 05.45, morgenmad inden min kone kørte mig til lufthavnen.
Endelig var dagen jeg havde ventet på, og glædet mig til så længe.
Turen over gik som planlagt.
Tanken om hvad kan jeg have glemt, har jeg nu alle informationer om strøm og tidevand, osv.
Spændingen og forventninger fik dog hurtig fortrængt de andre tanker. Jeg kunne ikke gøre den store forskel nu, manglede jeg noget så måtte jeg finde på en løsning.
Det første blik af Skotland, indflyvning til Edinburgh.
Så, nu var det om at få min bagage, hente lejebil, og så op til Isle of Skye, ca. 4 timers kørsel.
Endelig, Skye bridge.
Jeg havde aftalt med Gordon Brown, at komme forbi om eftermiddagen. Vi fik aftalt det sidste, med parkering af min bil, og hvor jeg skulle ligge nøglerne. Jeg fik de ting, der var blevet sendt op til www.skyakadventures.com og så hvor min kajak lå og ventede på mig. Jeg takkede Gordon, og hans kone Morag, for deres venlighed og hjælpen.
Et hurtigt smut, til en god og hyggelig, cafe i Broadford for at spise aftensmad og så ” hjem ”, til ” min skotske mor ”, Alison, som har et rigtigt fint og meget hyggeligt B&B
Jeg havde bestilt en enkelt nat, da jeg ville være sikker på at pakke kajakken 1. gang, uden noget ville være vådt, allerede inden jeg var kommet på vandet.
Alison, og hendes mand, sad i køkkenet og ventede på mig da jeg kom. Vi fik samlet op på hvad der var sket, siden vi sidst havde set hinanden, over en øl inden jeg gik i seng.
Afsnit 3:
På vandet
d. 10-09-2016 Lørdag.
Dagens distance:
15 km. / 8 nm.
Dagens vind og vejr start:
- Skyer, byger og sol
- Forskel på høj- og lavvande: 1.5 m.
- Temperatur: 15 gr.
- Barometer: 1008 hPa
Jeg havde sovet som en sten, og var egentlig ikke træt da vækkeuret ringede kl. 06.15.
En smuk morgen, da jeg kiggede ud over vandet, mod øen Raasay, men der var ingen tvivl, der også var en del vind.
Mens jeg tog et dejligt bad, håbede jeg ikke at det skulle holde 12-14 dage, men at der ville være mulighed for at købe et bad, på en af de to campingpladser jeg ville komme forbi, hvis de ikke var lukket.
Da jeg betalte for værelset, spurgte Alison om jeg ikke havde set vejrudsigten, og ville blive et par dage mere. Jeg kunne bo på sønnens værelse, da han var på ferie de næste 10 dage, og alle værelser var udlejet. Jeg havde set vejrudsigten for de næste 5 dag, men tænkte, der kan ske meget i løbet af en dag eller to. Vi aftalte jeg ville tage imod hendes tilbud, og ringe til hende, hvis min sovepose og alt blev vådt.
Jeg havde aftalt at komme til Gordon kl. 08.00, så af sted til Skyak.
Min kajak lå fint på et stativ, pakket ind i plastik.
Ud af stativet, af med plastikken, og tjekke at alt var i orden.
Jeg var spændt på at pakke den første gang, kunne jeg have det mest nødvendige.
Hvad med det der ville være rart at have med, kunne jeg også have det ? Jeg havde god tid til at pakke, pakke om, og pakke om, indtil, i hvert til fald, det nødvendige var kommet i kajakken.
Jeg havde testet, kigget og undersøgt kajakken hjemme fra, og vidste at den rummede godt. Alligevel blev jeg noget overrasket over at jeg kunne have alt med. Bevar mig vel, der var ikke noget der lå og raslede, men der var ikke nogle problemer med at få det til at være i kajakken. Højvande var kl. 14.00 og jeg var klar kl. 13.00.
En kop kaffe, mens jeg kontakte kystvagten. Det er helt normalt at give dem besked, både når man tager ud på vandet, og igen når man er kommet ind, og de vil meget gerne vide besked. Tjekkede vejrudsigten for de næste 5 dage, igen, som bestemt godt kunne have været bedre. Vind var ikke noget jeg kom til at mangle, men vejret på Isle of Skye, er kendt for at være meget omskifteligt, så hvorfor skulle det ikke også være det nu jeg var her.
Jeg slæbte kajakken gennem havelågen hos Gordon, og glædede mig til at komme på vandet. Jeg håbede virkeligt på lejerpladser først på turen, hvor der ikke var langt at bære kajakken, for at komme over højvandslinjen.
Jeg mødte lige Kate Duffus, som arbejder for Skyak, da hun kom ind med en gruppe, der kom hjem efter en 3 dags tur.
De lovede mig at forholdene var krævende, og de havde ret. De spurgte samtidig om jeg havde set vejrudsigten. Jeg havde set vejrudsigten, og glædede mig over at jeg, fra Skyak, havde medvind de første 2 km., inden jeg skulle mod nord, og have modvind, og den var der rigeligt af.
Vinden skulle dog kun være fra nord i dag, så skulle den ændre retning og komme fra NV, samtidig ville jeg have en kort dag, da jeg først startede kl. 14.00, så mon ikke det nok skulle gå.
Jeg havde et lille kryds på 4,5 km i modvind, over bugten ud for Broadford. Tak skal ud have, 4,5 km. tog ikke mindre end 1 t. 45 min. Vejrudsigten sagde 9-14 ms., men jeg var sikker på at det ikke holdt.At ro i middelvinden var meget krævende, når der kom vindstød stod jeg helt stille. At tage billeder var ikke noget jeg tænkte på i øjeblikkedet, da jeg var optaget af ikke at blæse baglæns.
Endelig kom jeg i læ for vinden, og det hele ændrede sig fra vindblæst, og ikke særlig romantisk, til fladt rovand.
Jeg nød turen op langs Isle of Skye´s øst kyst, mod min første lejerplads sv. for øen Scalpay.
Jeg fandt en jævn plads, med græs, op langs en skov, der kunne give læ for vinden. Samtidig skulle den tungt pakket kajak, ikke bæres ret langt.
Jeg havde bevidst valgt at starte med en kort dag. At starte fra Skyak, ved lavvande, betyder at kajakken skal trækkes en stor del af de første 2 km.
Samtidig ville jeg gerne have mulighed for at kunne ændre på pakning af kajakken uden pandelygte, hvis det skulle være nødvendigt, og så lige finde mig til rette.
Op med teltet, skifte tøj, og hænge rotøj til tørre.
Jeg skulle lige have lavet lidt ændringer, på måden jeg havde pakket kajakken.
Det blev ordnet, og så lige spise den klemme, jeg havde fået med til turen af Alison.
Efter en tur rundt på stranden, og op i skoven, spiste jeg aftensmad.
Jeg var godt træt, allerede kl. 20.30, så lagde mig i posen og nød udsigten, og læ for vinden, så længe jeg kunne uden af falde i søvn.
Lynede teltet men en dejlig følelse af endelig at være kommet af sted.
Jeg undrede mig lidt over, ikke at have tænkt på dem der hjemme, men indtrykkene havde også været mange i dag.
Dagens distance – Total distance : 15 km. / 8 nm.
Dagens vind og vejr slut : Skyer, byger og sol - Bølger: 0,5 m. - Forskel på høj- og lavvande: 1.5 m. - Temperatur: 15 gr. - Vind: 14 – 22 m/s - Barometer: 1012 hPa.
d. 11-09-2016 søndag:
Dagens vind og vejr, start: Solskind med drivende skyer - Forskel på høj- og lavvande: 1,6 m. - Temperatur: 15 gr. - Barometer: 1013 hPa.
Jeg havde været vågen flere gange i løbet af natten, da jeg havde frosset, men et sæt ro-undertøj klarede det.
Jeg havde ikke sat vækkeur, da jeg gerne ville sove til jeg var udhvilet. Strømmen op langs østkysten til Staffin Bay, var beskrevet som værende uden betydning, og forskellen på høj- og lavvande var kun 1,6 m. samtidig jeg ville have medvind, så mon ikke det nok skulle gå.
Da jeg havde ændret lidt på pakningen af kajakken, dagen før, drillede det lidt af få pakket lejergrejet i kajakken, men på vandet kl. 10:50. Jeg gik på vandet i noget af en kraftig byge. Planen var at ro forbi Portree, op langs østkysten.
Vejrudsigten forudså dog at jeg ville blæse inde to dag, fra på tirsdag, så ville Portree, som den største by på Isle of Skye, ville være et fint sted at være blæst inde. Mulighed for et bad på et hostel, købmand, pizzeria, cafe osv.
Jeg skulle have fyldt mine vandflasker op igen, og kom forbi en lille bæk, med fin mulighed for at lande kajakken. Vandflaskerne blev fyldt, mens jeg samtidig lige fik strakt benene.
Jeg roede her i fuldstændig læ for vinden. 2 havoddere havde travlt med at fange en 3. der åbenbart havde noget som de andre ville have fat i. Mit lommekamera har desværre sine begrænsninger, men jeg nød synet i et par minutter.
Jeg tjekkede mit barometer flere gange om dagen, og syntes det begyndte af falde lidt hurtigere end forventet, og mere end jeg brød mig om.
Til tider kom nogle voldsomme vindstød, der blæste overfladen af vandet , så det lignede glasperler, der fløj hen over vandet.
På strækningen op mod Portree, skulle der ligge nogle grotter, som kunne være spændende at se. Jeg ville gerne se grotterne, og kunne så samtidig, putte mig lidt for de kraftige vindstød.
For mig er der noget både tiltrækkende, og samtidig skræmmende ved grotter. Jeg har lyst til at ro ind og kigge, men bryder mig bestemt ikke om det.
Jeg fløj af sted i medvind og medbølger på 0,5 m. som voksede til 1,25 m. Vinden tog til de næste par timer, samtidig med barometeret forsat faldt, og stadig hurtigere end jeg brød mig om.
Ikke fordi det som sådan var dårligt, men meget romantisk syntes jeg nu ikke længere det var. Nogle meget kraftige regnbyger, med dertil hørende stærke vindstød, kom pludselig væltende ned fra toppen af bjergene.
Tror aldrig jeg har været så glad for en hætte som nu.
Jeg begyndte at spekulere , kunne jeg have set forkert på vejrudsigten, men jeg havde jo tjekket den igen og igen.
Det kraftige lavtryk skulle først komme tirsdag, og det var i dag søndag..........
Kunne vejrudsigten være forkert, og i så fald, kunne den være så forkert. Der var intet i vejrudsigten, for dagen, der skulle kunne forklare barometerets forsatte fald………..
Jeg kunne selvfølgelig også huske forkert.
Havde jeg virkelig aflæst barometeret til 1013 hPa ? Kunne der have stået 1003 hPa ?
Nej, jeg var sikker, det vil sige, næsten sikker.
Min logbog lå nede i kajakken, så den var ikke til at få fat i, før jeg havde tage mit lejergrej ud.
Tvivlen nagede mig - Var det en mavefornemmelse, der ville sige mig noget - eller var det usikkerhed……….
Jeg blev, efter et lille møde med mig selv, enig om at tage ind mod Portree.
Jeg ville ikke helt ind til byen, da der var mulighed for at slå telt op, i en lille bugt, 3 km. fra selve byen og havnen.
Jeg har været i byen før. Muligheden for at finde et sted at slå telt op der, ville være som at finde en nål i en høstak.
En lille bugt, med sandstrand og græs , ca. 3 km. fra havnen, et fint sted at slå lejer.
Selv om jeg ikke havde rodet det planlagte, føltes det rigtigt at gå ind her. Jeg havde mobildækning her, og kunne komme på nettet.
Samtidig så var der kun 3 km. i kajak til byen, eller 8 km. hvis jeg ville gå.
Vinden havde taget til, og var noget kraftigere end jeg huskede den skulle være, samtidig væltede regnen ned.
Jeg havde lidt problemer med at få sat mit telt op, og kunne ikke give slip på noget, uden det ville blæse væk
Barometeret fald forsat, så nogle ekstra stormbarduner blev brugt.
Jeg trak kajakken godt op, og lagde den i så meget læ som jeg kunne finde.
Mad, drikke, sovegrej, og skiftetøj, kun det absolut nødvendige tog jeg fra kajakken, med op i teltet. Jeg tjekkede mine noter i logbogen. Jeg havde læst barometeret af , som jeg huskede, til 1013 hPa., barometeret var nu faldet til 998 hPa., et fald på 15 hPa., og det på noget der mindede om 6 timer.
Tørt tøj på, koge vand til min mad, og tjekke vejrudsigten. Den havde ændret sig lidt i forhold til om morgenen, men ikke nær så meget som vejret, og den stemte ikke overens med den virkelighed jeg oplevede.
Jeg havde på fornærmelsen at den kommende nat, ville være en jeg ikke ville glemme foreløbigt. Alt der kunne pakkes sammen og gøres klar til afgang osv. blev gjort, så det ville være så hurtigt og enkelt som muligt at komme herfra.
Det havde regnet siden middag, og jeg havde sat teltet på det mindst våde sted jeg kunne finde. Regnen og vinden tog til, i løbet af aften. Når vinden en gang i mellem tabte pusten, kunne jeg høre en begyndende klukkende af vand, jeg ikke mindes havde været der, da jeg kom. Jeg kiggede ud af mit telt, og opdagede hvad der kunne minde om en bæk. Den var der helt sikkert ikke da jeg kom. Jeg kiggede ud med mellemrum, og hver gang var bækken blevet alt andet end mindre. Jeg håbede den ikke ville nå op i mit telt, at flytte på det nu, var udelukket. Da jeg ikke kunne gøre noget ved det, tænkte jeg at en kop kaffe sjælden gør nogen skade.
Sidende med min kaffe i min sovepose, glad for at teltet holdt tørt, fik jeg pludselig travlt. De næste 2-3 vindstød lagde teltet helt ned, og rundt om mig. Jeg skyndte mig ud og tjekke barduner og pløkker, og så ind i teltet igen. Satte mig så jeg kunne støtte teltet hvis der skulle komme flere af den slags kraftige vindstød.
Hvad der mest af alt lød som et godstog køre forbi teltet, var noget uventet. Jeg sad her ude i en lille bugt, uden huse, veje eller lignede.
Jeg var nød til at se hvad det var, så måtte teltet lige klare sig selv, mens jeg lynede op og fik et kig ud.
DET VAR MIN KAJAK DER RULLEDE FORBI MIT TELT, OG HEN OVER STRANDEN !!!!!!!!!!!
Jeg fór ud af teltet og efter kajakken, i håb om at den ville stoppe så jeg kunne få fat i den, inden den ramte klipperne, eller røg i vandet.
Jeg fik fat i kajakken, og trak den tilbage mod teltet, som ved de næste vindstød lagede sig fladt ned – gad vide om det var noget det ville kunne klarer.
Jeg ville ikke risikere min kajak begyndte at løbe løbsk igen, men kunne ikke finde noget at binde den fast til. Kajakken trak jeg helt op til teltet, klikkede mit slæbetov på kajakken, vendte den om så den lå så godt som muligt, inden jeg kravlede ind i mit nu helt flade telt. Jeg tog træklinen omkring mig, ligesom på vandet, så kunne kajakken for pokker vel ikke blæse væk igen, og så fik jeg rettet teltet op så godt som jeg kunne. Hele natte foresatte uden søvn, og jeg måtte hele tiden støtte teltet.
Barometeret faldt forsat i løbet af aften og natten, og stoppede først da det var faldet til 990 hPa. Jeg har ikke før oplevet et fald fra 1013 hPa til 990 hPa., et fald på hele 23 hPa. Jeg havde heller aldrig før ligget i telt i et uvejr som det jeg befandt mig i nu.
Da vinden var kraftigst, kunne jeg mærke teltstængerne bøje i hænderne på mig, mens jeg støttede det.
Rent mentalt, følte jeg ikke at nogen påvirkning i løbet af aften og natten. Nu var det jo hverken romantisk eller særligt hyggeligt. Situationen var som den nu var, og det måtte jeg jo bare forholde mig til.
Jeg var lidt spændt på om der ville dukke noget op i løbet af de næste dage.
En ting var helt sikkert. Nu havde jeg prøvet det,
og en gang måtte være nok.
En nat som den jeg lige havde haft, behøvede jeg ikke flere af.
Dagens distance – Total distance :
26 km. / 14 nm. – 41 km. / 23 nm.
Dagens vind og vejr: Skyer, kraftig regn - Bølger: 0,5 m. – 1,25 m. - Forskel på høj- og lavvande: 1,6 m. - Temperatur: 15 gr. - Vind: 6 m /s til 33 m / s - Barometer: 1013 hPa faldende til 990 hPa.
d. 12-09-2016 mandag:
Dagens vind og vejr start: Overskyet, regn - Forskel på høj- og lavvande: 2,1 m. - Temperatur: 14 gr. - Barometer: 995 hPa.
Natten havde været noget af en prøvelse. Vinden begyndte af falde, lidt, sidst på natten, hvilket gav anledning til lidt begejstring. Jeg ville rigtig gerne væk herfra, og ind til Portree, men var nød til at vente, til det i det mindste var blevet lyst. Da klokken var 04.30 besluttede jeg at pakke sammen. Det var ikke let med en pandelygten, en hånd på teltet, og en hånd til at pakke sovepose og liggeunderlag. For slet ikke at tale om at tage tørdragten på, jeg vil gå så vidt at kalde det for en udfordring.
Om teltet ville holde mens jeg bar tingene ned til kajakken var lige spændende nok.
Flere gange lå det helt fladt hen over jorden, så var spændt på hvor mange stænger der ville være knækket.
Jeg tog et hurtigt billede inden jeg pakkede teltet ned, stængerne var blevet godt bøjet.
Jeg fik presset tingene ned i kajakken, i hvad der stadig var storm, mens regnen væltede ned. Op til teltet og tage det ned. Glæden var stor da stængerne ikke var knækket, men kun bøjet, så mon ikke jeg kunne bruge det forsat.
Uden søvn, og stadig dårligt vejr, ville jeg ikke tage det lange stræk op til Staffin Bay, og alt var vådt.
Jeg kontaktede kystvagten, og fortalte, at jeg nu havde fået nok at vind og vejr, så jeg ville ro ind til byen, finde et sted at sove, og først forsætte næste dag. Ham jeg talte med, var den samme som jeg havde talt med eftermiddagen før. Han ville da lige bemærke, at de om natten havde talt om ham danskeren i teltet, sikkert ville have en urolig nat. Ja tak, det skal jeg da lige love for.
Jeg roede de 3 km. ind til Portree i håb om at finde et sted, hvor jeg kunne tørre mine ting, og få noget søvn.
Jeg ankom kl. 07.15 til en by der stadig sov.
En tur fra havnen og op til købmanden for at få noget energi. En kanelsnegl, en croissant, to chokolade croissanter, en 0,5 l. Cola og en pakke cigaretter.
Jeg havde ellers ikke haft tobak med siden jeg startede min tur, og havde hverken tænkt på det, eller savnet det. Men jeg følte en vild trang på det tidspunkt.
Jeg gik rundt i Portree, og prøvede alt hvad der var af B&B, og hoteller, hvor jeg ville være bekendt at gå ind. Men uden held. Det var ikke noget jeg havde prøvet før, men hvad, jeg var jo på eventyr.
Jeg kunne først få min køje kl. 14.00, men kunne godt bruge tørrerummet, så det fyldte jeg helt op.
Jeg satte mig i en sofa, i receptionen.
|
5 timere senere skubbede den unge dame, som var på arbejde, til mig. Min køje var klar, og hun syntes jeg havde lydt som en der gerne ville ned og ligge i sengen.
Jeg spiste på en hyggelig pub, og gik så tilbage til min køjesen, i en smuk og lovende solnedgang. Vejrudsigten ændrede sig hele tiden, men jeg håbede at den ville holde for den næste dag, så jeg kunne komme til Staffin Bay i morgen. De efterfølgende to dage så ikke særlig lovende ud, men det kunne jo ændre sig, igen.
Jeg gik i seng som den første. Lå lidt og tænkte på sidste nat, og undrede mig over at det egentlig ikke havde påvirket mig mentalt, på trods af udfordringer med en kajak blæsende henover stranden, ingen søvn, udfordringerne med at pakke ned i møgvejr om natter, vind og vejr som selv Skotterne kaldte møgvejr. Måske fordi jeg ikke havde haft tid til at tænke så meget over det, eller også fordi jeg vidste, at jeg ikke var i nogen fare som sådan, men jeg skal love for jeg var både fysisk og psykisk træt, men stadig ved godt mod, og stadig med stor lyst til at foresætte. Min erfaring med overnatning på hostel, i 12 mands rum, begrænset sig til den forgangne nat. Jeg havde lidt forsigtigt spurgt i receptionen, hvor tideligt jeg kunne være bekendt at sætte vækkeuret til at ringe. Da han sagde kl. 06.30 prøvede jeg ikke at se for overrasket ud, men satte det efter hans anbefaling.
Dagens distance – Total distance : 3 km. / 2 nm. – 44 km. / 24 nm. Dagens vind og vejr: Skyer, kraftig regn - Bølger: 0,5 m. – 1,25 m. - Forskel på høj- og lavvande: 1,6 m. - Temperatur: 15 gr. - Vind: 6 m /s til 33 m / s - Barometer: 1013 hPa faldende til 990 hPa.
d. 13-09-2016 tirsdag Dagens vind og vejr: Sol og lidt drivende skyer - Forskel på høj- og lavvande: 2,6 m. - Temperatur: 13 gr. - Barometer: 1005 hPa.
Alt hvad der kunne gøres klar, havde jeg gjort om aften, så da uret ringede, var det bare at tage tøj på, op i køkkenet, koge vand til grød og termokanden, og så ned i havnen til min kajak.
Vejrudsigten havde lovet godt vejr, og det så ud til at holde, så kl. 07.30 gled kajakken lige så stille ud på vandet. Byen var lige så stille nu, som da jeg kom ind dagen før.
Jeg var ved rigtig god mod, vejret havde ændret sig markant. Sol og 3 ms fra skiftende retning, og barometeret viste 1008 hPa, en stigning på hele 18 hPa, i forhold til 1 ½ døgn tidligere. Aldrig nogen sinde har jeg før oplevet, over 1 ½ døgn, at barometeret flytter sig hele 38 hPa.
Jeg var tilbage på vandet. Romantikken var tilbage, og ikke mindst så var der lovet sol.
Kystlinjen fra Portree, og mod nord, var helt fantastisk. Jo længere mod nord jeg kom, jo smukkere blev det.
En bjergtop stikker op gennem skyen, og vandfald. Jo, der er meget smukt på Isle of Skye. Jeg kom forbi 3 havoddere, der havde så travlt med hinanden, at de først så mig 5 m. væk fra dem. Med et forskrækket plask dykkede de, og var væk.
Spætte sæler fulgte mig på skift. På afstand kunne jeg se nogle Suler, der havde travlt med at fiske. Jeg forsatte, og håbede at jeg ville komme til at se sulerne tæt på. Jeg syntes sulen er umådelig smuk.
Flere steder var der mindre og større grotter.
Ved en lille klippe ø, lettede en havørn og fløj fra den ene ende til den anden af øen. Den kigge lidt på mig inden den fløj igen. Mit lommekamera har sine begrænsninger så det blev ikke til billeder der rigtig viser, hvad jeg så. Med et stort smil, og en varm følelse i kroppen, nød jeg den enorme fugl. Jeg tænkte det var så den, men så samtidig der kom en havørn mere flyvende. Den landede også, men valgte at blive sidende og se på mig. Jeg nød mødet og synet af den smukke fugl. Kajakken havde drejet sig lidt, i vind og strøm, mens jeg havde nydt synet. Jeg fik rettet ind på den rigtige kurs igen, og minsandten, mindre end 100 m. sad en unge med en fisk på en af de store sten i vandkanten. Helt overvældet, roede jeg forbi, lige så stille mindre end 50 m. fra den.
På trods af de fantastiske oplevelser med havodder, fiskeørne, den smukke kyst hvor der nu også begyndte at være vandfald, med noget størrelse på, kunne jeg ikke rigtig lade være at spekulere på vejrudsigten 2-5 dage længere fremme. Vind fra syd, 8-19 m/s., og strøm mod vind. Tanken, om at risikere, at blæse inde på vestkysten, i op til 3 dage, som det så ud nu, var ikke særlig tiltalende.
I fuld sol, der gav varme i kroppen, og ingen skyer, nød jeg det fantastiske sceneri. Spættede sæler, suler der fiskede, havoddere, osv.
Samtidig sad jeg hele tiden og tænkte frem men vejrudsigten i tankerne. Hvordan ville den passe ? Hvor stor sikkerheds margen ville jeg have – ville der være nogen margen. Hvordan med dem der hjemme, hvor meget fulgte de med i vejrudsigten ?
En meget blid landing på klipperne. Jeg trængte til at strække benene, og samtidig skifte rotrøje.Jeg nød 10 min. pause, men samtidig kørte hovedet på højtryk. Hvad ville være den rigtige beslutning.
Jeg kom forbi det meget smukke vandfald ved Klit Rock. Smukt som det var, sad jeg nu med våde øjne. Jeg tror nok, jeg hele tiden har vidst hvad der ville være det rigtige at gøre, når vejrudsigten var som den nu var. Jeg havde mulighed for exit i Staffin Bay, næste exit ville først være om ca. 45 km. ved Uig. De sidste km. fra Klit Rock og op til Staffin Bay, var alt andet end lette.
At runde nordspidsen af Skye, var noget der stod meget højt på min ønskeliste. Den blottede spids, hvor vind og vejr kunne være så utilgiveligt, ville jeg gerne have oplevet, altså i stille vejr. Nu havde jeg slæbt min kajak op til p-pladsen, godt sur, ked af det, gal, bitter, og bestemt ikke særlig venlig af sind. de næste par måneder, er jeg sikker på jeg bare havde lade det hele ligge. Hvis kajak og grej ikke havde repræsenteret nogen værdi, og samtid ville have formuldet inden for de næste par måneder, havde jeg ladet det hele ligge. Jeg bestræber mig på altid at se mulighederne, frem for begrænsningerne.
En følelse af, spildt planlægning, og midler der var blevet brugt, gnavede helt ind til knoglerne. Jeg ringede til Morag og Gordon, og fortalte den dårlige nyhed. Morag fortalte at der gik en bus 5 km. fra hvor jeg var, 50 min. senere. At se mulighederne, er jeg temmelig sikker på, at jeg i situationen, glemte jeg helt. Der var ca. 4 km. fra p-pladsen, hvor min kajak lå, og op til en bus, så jeg kunne komme tilbage og hente min bil hos Gordon. Jeg tror ikke der var en eneste sten, kvist eller lignede, der ikke fik et ordentlig spark. Rowland Woollven, BCU 5star coatch, har en gang sagt, ” plan your paddle, don´t paddle your plan ”. Fra Staffin tog jeg bussen til Portree, og videre mod Broadford. Havde jeg dog bare haft min bilnøgle på mig. Nu var jeg nød til at tale men enten Morag eller Gordon. Jeg havde slet ikke lyst til at se, eller tale med nogle. Da jeg gik ned af indkørselen, kom Gordon ud til mig. Han ville lige høre hvordan jeg havde det, og hvad jeg tænkte. Lige præcis det jeg ikke havde lyst til lige nu, efter min fiasko. Gordon sagde at han havde mine bilnøgler, men jeg ikke kunne få dem før vi lige havde sludret lidt, så vi satte os på trappen.
Jeg gik en lille tur langs vandet inden jeg gik i seng. Dagens distance – Total distance : 36 km. / 20 nm. – 80 km. / 44 nm.
d. 14-09-2016 onsdag Dagens vind og vejr, var ikke noget jeg tænkte over. Jeg havde sovet godt, og vågnede kl. 06.30. Listede ud af huset og gik en tur langs vandet op til Skye Bridge og tilbage.
Stadig skuffet, bitter, ked af det og gal. Fik lige smidt et par dumme sten i vandet, inden jeg gik tilbage og fik morgenmad.
Jeg ville selvfølgelig ikke høre efter, skulle i hvert tilfalde ikke på vandet, men ville samtidig helt vildt gerne se nordspidsen af Skye. Da jeg nu havde lovet ikke at tage hjem, kunne jeg lige så godt køre op og om ikke andet se spidsen. Endnu en gang kørte jeg mod Staffin. Regn og overskyet, men stadig smuk natur og sceneri.
Vandfald i dybe kløfter. Flere steder langs vejer er der markeret udsigt / specie sceneri.
Udsigt over Sound of Raasay, og passagen mellem Raasay og Rona.
Lidt nord for Staffin Bay, ligger denne meget karakteristiske ø. Jeg ved ikke noget om den, men har ville ud og se den, lige siden jeg begyndte at planlægge turen. Nu så jeg den, fra land. Det var ikke herfra, jeg havde haft i tankerne.
Ruinerne af Duntulm Castle. En udkigs- og forsvars post i tidernes morgen. Hvordan det har været om vinteren, med storm osv., kan jeg kun prøve at forestille mig.
Der kan ikke være nogen tvivl om at det er et vind om sust sted. Jeg har i hvert fald aldrig set, fiskenet lagt hen over taget, med store sten bundet fast i nettet. På den måde kunne de holde stråtaget på huset. Jeg kørte videre rundt, og over mod Uig. Selv om jeg ikke kunne huske, eller viste hvad alle navne på skær, øer og bugter, vidste jeg hele tiden hvor på kortet jeg ville være hvis jeg skulle pege det ud. Alle kendetegn på øer og bugter kunne jeg kende, og vidste hele tiden hvad og hvordan det ville se ud efter næste sving. Alt den forberedelse, og nu til ingen nytte.
Fra Uig, kørte jeg tilbage mod Skyak og Kyleakin.' Jeg smuttede op til min ” Skotske mor ” i håb om hun havde fået en afbestilling. Ingen held. Hun havde dog en søn og svigerdatter, de havde et værelse hvor jeg kunne bo.
d. 15-09-2016 torsdag Dagens vind og vejr start: Sol og lidt drivende skyer - Forskel på høj- og lavvande: 4,0 m. - Temperatur: 15 gr. - Barometer: 1011 hPa
Jeg havde talt med Morag og Gordon aftenen forinden. Morag ville gerne ud og ro en tur, så vi havde aftalt et mødested kl. 09.00 Et smut i supermarkedet, købe frokost, og så lige en kop kaffe, mens jeg nød den helt fantastiske solopgang. Vi have sat en bil, hvor vi skulle slutte dagens tur, og kørte så til Kyleakin, hvorfra vi gik på vandet.
Når det bliver lavvandet, kommer et vrag fra 2. Verdens krig til syne. En lidt spændende historie om vraget, H. M. S. Port Napier, kan googles.
Mange steder ligger der dambrug. Smukke kan man nok ikke kalde dem, men lidt spændende er det, at ro hen og se fiskene i dem.
Sol, vindstille, og medstrøm.
Vi nærmest fløj ned mod Kylerhea. Morag talte om et fyrtårn der var blevet flyttet. Det syntes hun bestemt jeg skulle se, og så kunne vi samtidig lige tage en kop kaffe.
Vi gik i land ved færgen der sejler mellem Kylerhea og Glenelg. Færgen i sig selv, er en hel institution, med en meget karismatisk skipper, og hans to Border Collies.
Staten havde fundet ud af at alle fyrtårne, skulle være ens. De gamle skulle skrottes, og erstattes af nogle ikke særligt pæne moderne. Det passede ikke de lokale, så de satte en plan i gang.
Der blev dannet en forening. Fyrtårnet blev flyttet omkring 4 km. og sat op på hovedlandet, ved færgelejet. Informationer om det rige dyreliv i det smalle stræde, og historie om hvordan man kom frem og tilbage i tidernes morgen, blandt andet hvordan man svømmede kvæg over, i slack, når der skulle handles. Inde i fyret, er der mulighed for at købe lidt forskellige souvenirers, kaffe, the, småkager osv. De forskellige priser, kan man se på et opslag på vægen. Betaling ligger man i en ” honesty box ”. Der havde så vidt vides aldrig manglet penge i kassen. Hvis den ikke passede, så var det fordi der var for mange penge i den, ikke for lidt. Jeg tænkte på, hvor mange steder i Danmark ville det fungere lige så godt som de sagde det gjorde her.
Vandet var forsat faldende, så da vi gik ned til kajakkerne igen, var der flere steder søpindsvin på klipperne.
Ned i kajakkerne igen, uden at stikke os på søpindsvin. Vi foresatte videre mod syd vest.
Morag fortalte om en der havde boet på nogle små øer, the Sandaig islands, som dog kun var øer ved højvande. Gavin Maxwell, levede her med en lille gruppe havoddere, og har efterfølgende skrevet en bog om hans oplevelser og liv, Ring of Bright Water.
Tiden var ved at løbe lidt fra os, som vi gik rundt og så os omkring, mens vi spiste frokosten.
Fra Sandaig islands, havde vi et kryds på ca. 5 km. over til Camus Crois, hvor vi havde parkeret Morags bil. Endnu et, ikke forudsagt, omslag i vejret.
Næsten 2 timer senere, havde vi tilbagelagt de 5 km. så for lidt tid havde vi rigeligt af.
Tilbage til Skyakadventures, tænkte jeg på hvor spændende det var at ro med en lokal. Jeg havde haft en fantastisk dag, og da jeg lagde mig i sengen om aften, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvor godt det havde været at have en til at få mig ” tilbage på hesten ” igen. Rent mentalt havde det været dejligt at ro en tur med selskab. Hvordan kunne jeg være så dum – helt at glemme at se alle de muligheder der stadig var, i stedet for kun at se hvad der ikke var muligt. ” Plan your paddle, but don´t paddle your plan ”.
Dagens distance – Total distance : 29 km. / 16 nm. – 109 km. / 61 nm. Dagens vind og vejr, slut: Sol og lidt drivende skyer - Bølger: 0 – 1.0 m. - Forskel på høj- og lavvande: 4,0 m. - Temperatur: 16 gr. - Vind: 2-14 m / s - Barometer: 1011 hPa
d. 16-09-2016 fredag
Nordspidsen af Isle of Skye, stod meget højt på min ønskelist. Vejrudsigten så ud til at holde, så af sted til Staffin Bay – igen.
1 ½ time senere var jeg fremme. Jeg kontaktede kystvagten, som bekræftede vejrudsigten, give dem min planlagte rute og info, og så på vandet.
Jeg havde en fantastisk følelse i kroppen. Klar til at runde nordspidsen, og forhold der skulle tillade det.
Nu havde jeg muligheden for at komme ud og se den karakteristiske ø, som jeg ikke vidste noget om, men hele tiden gerne ville have set.
Solen brød gennem skyerne, da jeg nærmede mig Eilean Flodigarry. Sceneriet levede op til alle de forestillinger jeg havde haft.
Jeg forsatte rundt om øen, og så ind til kysten igen. Aldrig har jeg set så mange grotter, samlet på så lille et sted. De lå som perler på en snor.
Flere steder var der stacks og artches.
Et virkelig smuk, spektakulær, imponerende, og smukt sceneri. En lille bugt skulle krydses inden selve nordøst pynten.
I læ igen, og nu spændt på hvor meget vind der ville være fra vest når jeg runde spidsen. Den lille ø er ligger 1 ½ km NØ for pynten, var en del af den, indtil jeg kom temmelig tæt på. Samtidig med jeg kunne se ”hullet” jeg skulle ramme, kunne jeg nu også se uroligt vand og overfalls på ca. 1 m.
Jeg valgte den lidt tunge vej, men tanke på den kraftige vind, at runde inde langs kysten.
Nordspidsen, NØ pynten forrest, NV pynten i baggrunden, mellem de to pynter, en bugt.
De smukke omgivelser kunne nydes i lidt læ for strømmen.
Min plan var at holde frokost, og strække ben, efter NW pynten også var rundet. En lille ø, under slotsruinen Duntlum Castle, som jeg havde set to dage før, skulle være stedet for frokost. Fremme ved øen, blev det hurtigt tydeligt at det ikke var muligt. Enorme sten lå blottet, på grund af det faldende tidevand, fyldt med kelp og søpindsvin. Jeg ville ikke risikere at stikke mig på en af dem, eller brække en ankel, eller et håndled, så jeg fandt et sted hvor solen skinnede og vandet var helt stille. En skarv fiskede mindre end 10 m. fra mig. På vej hen til øen, var jeg blevet mødt af en flok spættet sæler, de skiftes til at holde øje med mig mens jeg spiste i kajakken. Det måtte være på den måde, man lever det gode liv.
Udsigt op til slotsruinen fra min plads i solen. Jeg foresatte efter frokost, rundt om pynten ved Borneskeaig, og begyndte nu at ro mod syd. Vinden var 6-8 m/s fra SW. og jeg begyndte at blive mærket af turen, hvor jeg endnu ikke havde været ude af kajakken.
Jeg kiggede ned mod Uig, som var mit slutsted. Det virkede, meget meget lang væk.
Ca. 5 km. før Uig, ligger Stack of Skudiburs. Den står inde under land, og samtidig er kysten omkring den meget smuk. Jeg sad nu noget fra land, og kunne se ind til den. Jeg ville meget gerne ind og se den helt tæt på, men det betød også jeg ville miste skubbet fra tidevandet, og dermed skulle arbejde mere selv.
De næste minutter brugte jeg på at vende ærgrelserne på at skulle bruge flere kræfter på at ro hvis jeg ville ind og se, og ærgrelserne over at springe den over. Jeg er glad for nu, at jeg valgte at bruge kræfterne og ro ind til den.
De sidste 5 km. føltes lige så tunge som de foregående 37 km. Jeg var nu godt træt, og begyndte at holde pauser mellem færre og færre rotag.
Langt om længe kom havnemolen i Uig til syne. På det tidspunktet var den et meget velkomment syn.
Jeg var startet kl. 10.00, så da jeg skulle ud af kajakken kl. 17.40, for første gang siden start, var det nogle temmelig stivbenet skridt jeg tog. Men sikke en rotur, på trods af 7 t. Og 40 min. Havde jeg ikke ondt nogle steder, var bare træt, og stivbenet. Jeg trak kajakken op til p-pladsen ved færgelejer, fik klædt om, og skulle så finde en måde at komme tilbage til min bil i Staffin bay. Det viste sig at blive lidt af en rejse. En lille købmand ved færgelejet tænkte jeg ville vide hvornår der ville gå en bus, forhåbentlig mod Staffin, en tur på bare 20 min. eller også mod Portree som så ville tage 40 min., evt. ventetid og så efterfulgt af 30 min. med en anden bus op til bilen. Købmanden mente ikke der kom en bus før om 2 timer senere, og der var ingen andre der havde noget mere opløftende at sige. Jeg kunne prøve at høre om skolebussen, der skulle komme om 10 min. evt. ville tage mig med ind til Portree.
40 min. efter skolebussen satte mig af kom jeg med en bus op mod min bil. Jeg blev sat af 3 km. fra min bil. Det var med en god fornemmelse i kroppen, jeg gik mod bilen. Nordspidsen var rundet, og jeg havde en dejlig fornemmelse af træthed i kroppen. Ned til bilen, over til Uig, kajakken på taget og så til Broardford. Et hurtigt stop på et pizzeria og så ”hjemme” på mit B&B kl. 23.00 Et hurtigt bad og så i seng. Vækkeuret blev sat til kl. 06.30 næste morgen. Da jeg lå i sengen, tænkte jeg på at jeg endnu ikke havde fundet ud af om jeg egentlig havde lyst til turen, eller det var noget jeg følte mig ” tvunget til ”, men måske finder jeg ud af det som der går noget tid Dagens distance – Total distance : 44 km. / 24 nm. – 153 km. / 85 nm. Dagens vind og vejr sidst: Sol og drivende skyer - Bølger: 0 – 1.0 m. - Forskel på høj- og lavvande: 4,0 m. - Temperatur: 16 gr. - Vind: 4-14 m / s - Barometer: 1013 hPa.
d. 17-09-2016 lørdag. Jeg vågnede da uret ringede kl. 06.30, trak gardinet fra og kunne konstatere at vejrudsigten passede. Dagens vind og vejr: 12-14 m/s fra w - Barometer: 1013 hPa. - Kraftig heldags regn.
d. 18-09-2016 søndag. Det blæste noget mere end de 4-6 m/s der var lovet. Jeg kørte ned til molen i Broadford, og mødtes med det to andre som aftalt. Dagens vind og vejr: 14 m/s fra w - Barometer: 1011 hPa.
d. 19-09-2016 mandag. Mandag morgen, stadig kraftig vind, vejrudsigten lovede kun mere vind for de næste 5 dage. Jeg skulle træffe en beslutning, og den burde være nemt, men håbet om et pludseligt og uventet omslag i vejret havde jeg stadig.
Den del af Isle of Skye, som forholdene tillod mig at ro, er på billedet herover. Selv om det var det rigtige at gøre, alternativet med ikke være i stand til at komme ud og ro på alt det dejlig vand var ikke bedre, var det meget svært for mig, at sætte mit eventyr på pause, samtidig så kunne jeg ikke acceptere at vestkysten lå urørt. Jeg er nød til at komme tilbage, og lave en Part II. Jeg fik en billet hjem næste dag, tirsdag, så nu skulle jeg have pakket det, som jeg skulle have med hjem. Min skotske kajakven, Stephen, som jeg skal mødes med i Oban i oktober, havde mulighed for at tage min kajak og lidt div. med hjem til sig, og så passede vægten med flybilletten. Jeg lagde min kajak hos Morag og Gordon, så ville Stephen tage den med når han kørte, takkede for hjælpen, og aftalte at stikke hovedet ind næste gang jeg kom til Isle of Skye.
Dagens vind og vejr: Regn - Vind: 14 m / s fra w - Barometer: 1009 hPa.
d. 20-09-2016 tirsdag. Stod op kl. 04.30, morgenmad og så til Edinburgh lufthavn. Tilbage i Danmark, blev jeg hentet af vores ældste datter.
Afsnit 4: Hvad så nu. Efter at være kommet hjem igen. Da alt var tørt og ordnet, blev det pakket ned og lagt på plads. En af de ting jeg lærte, er ikke at glemme mulighederne, selv når det hele ser ud til at mislykkes. Der er så meget vand, og så lidt tid. Selvom turen på ingen måde blev som planlagt, eller forventet, er det med et håb om, at min beretning kan være med til at inspirere, og skabe drømme for andre. Uanset om det er en weekendtur i hjemmeligt rovand, en tur i et af vores naboland, på den anden side af den Engelske kanal, eller længere væk, så grib muligheden, når, og hvis den byder sig til. Pak kajakken, og kom på eventyr. I forbindelse med min tur, vil jeg gerne sende en særlig tak for sponsorater, støtte og hjælp. www.skyakadventures.com for hjælp med modtagelse af grej, lokal viden og information. www.expeditionfoods.com for støtte i forbindelse med mit køb af mad til turen. www.seakayakoban.com for uforlignelig service og arrangere transport af min kajak til Isle of Skye.
Jeg håber min beretning kan være med til at skabe inspiration og drømme. Skulle nogle have fået lyst til at jeg kommer ud og fortæller om denne, eller andre af mine oplevelser, så gør jeg gerne det. Havet er stort – mulighederne mange – tag nu og brug dem !!!
Christian Wiegand
Sponsored by Kokatat - www.kokatat.com Sponsored by Kajakkæden - www.kajakkaeden.dk |
