Test af Brunton 2 solar panel
Test af Brunton 2 solar panel.
Eventyrsport i Hillerød spurgte mig i forbindelse med sommerens forestående roture om jeg havde lyst til og teste en solfanger / oplader, til f. eks. min smartphone.
Det lød spændende, så solfangeren har været med mig rundt i næsten 4 md, og er blevet brugt flittigt og med stor tilfredshed.
En smart funktion er, at den kan lades op hjemme fra, således man har strøm med, den virker altså ligesom et batteri.
Opladning fra stikkontakt / pc tager omkring 2 timer.
Opladning kun med sol er naturligvis afhængig af årstid, evt. drivende skyer etc., men jeg har haft solfangeren liggende på havebordet en dags tid hvilket var tilstrækkeligt til en fuld opladning.
Solfangeren lader endda på en sommerdag selv om der ligge i apsis, hvilket for mig var noget overraskende.
Strømmen fra solfangeren kan overføres til smartphone etc. via USB-stik og mini USB-stik med ca. 1000 ma og 5 v.
Man bliver lovet det er lige så hurtigt at lade telefonen op som i stikkontakten hjemme, og det passer, jeg har taget tid 3 gange og der er ikke 5 min. til forskel. Imponerende!
Solfangeren er vandafvisende, hvilket betyder opladning på dækket af kajakken ikke er muligt, så jeg har kun brugt den på land. Duggen der falder, eller den konstante fugt der er når man er på kajaktur, både i kajakken og i teltet, er ikke noget der har påvirket solfangeren. Og sommeren 2011 har jo været den mest regnfulde i mands minde.
Mål / vægt: 80 x 150 x 30 mm, ca. 200 g.
Pris kr. 799,00
Konklusion:
Hvis man har brug for opladning af sin smartphone mens man er på tur så kan Brunton 2 solar panel bestemt anbefales, den skal ikke bruge så kraftigt sollys som jeg havde frygtet, virker selv inde i teltet, oplader lige så hurtigt som i stikkontakten, vandafvisende så den tåler duggens falden eller den fugt der naturligt er på havkajakture eller i teltet.