Skip to main content

Stevns

Stevns er ubetinget noget af det flotteste vand vi har oplevet i Danmarkstevns.

Vandet langs klinten er samme azurgrønne farve som man ser på billeder fra sydlige himmelstrøg.

Selv om dybden er 4-5 m gør det grønlige, men helt klare Østersøvand at man kan se store kridtstykker på bunden.

I maj måned kan man med bare en lille smule held se mindre stimer af hornfisk svømme rundt om og under kajakken.

Der er langs klinten flere steder mulighed for overnatning. Nogle af disse har kun adgang fra vandsiden.

Glem ikke at ro ind i de små grotter i klinten. Måske er man heldig at se fossiler i kridtet.

Turen kan kombineres med besøg på Stevnsfortet med adgang fra vandsiden. En speciel oplevelse at ro langs med klinten, og midt i kridtet ser man så en lille metaldør hvor kustoden tager venligt imod os, og hvorfra rundvisningen starter og slutter.

Jeg har ikke hørt om andre steder hvor rundvisning på en tidligere militærforlægning kan foregå på denne måde. En oplevelse der giver lidt anderledes og ekstra krydderi på din Havkajakoplevlese.

Ligeledes kan nævnes Hørup kirke. Kirken der helt bogstavligt hænger på kanten af kridtklinten, selve kirkegården er styrtet i havet. Hvornår eller om kirken følger efter må tiden vise...

Langs hele Stevns klint er der et utal af trapper ned til vandet, den ene mere fantastisk udtænkt end den anden. Lignende opfindsomhed for at komme ned til vandet tror jeg man skal lede længe efter.

Turen kan laves som en-dagstur, eller som tur med overnatning på stranden med madlavning over bål.

Billedet her er taget inde fra en grotte på Stevnsklint tur i juni med en gruppe.

 

Venlig Hilsen

Havkajakoplevelser

Christian Wiegand          

Musvitvej 22

3200 Helsinge

Tlf: 2714 4506

Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

539402 466246486740020 1491097811 n