Sea kayaking Cornwall Symposium 10+11 oktober 2013.
Sea kayaking Cornwall Symposium 10+11 okt. 2013
08-10-2013.
Endelig var dagen kommet som Fie og jeg havde ventet på de sidste par måneder.I dag skulle vi køre til Cornwall i syd England, hvor den skulle stå på hele 7 dages havkajak undervisning i natur og forhold vi ikke havde hverken set eller prøvet før.
Formiddagen blev brugt til at pakke bil, mens Fie var i skole. Omkring kl. 14,00 var Fie komme hjem fra skole, bilen havde jeg pakket så alt var klar til afgang. Vi spiste en sen frokost / tidlig aftensmad og kørte så i stille ro og mag.
Dejligt at starte en tur i ro og mag.
Vi havde valgt at køre der til, ned gennem Tyskland til Frankrig, og så tage færgen fra Callais
til Dover i England, og så køre til Cornwall.
Turen dertil gik fint. Men vi havde både vejarbejde, trafikuheld, myldertrafik omkring Hamburg, og et par steder med kø, men da vi ikke selv havde uheld var ærgrelserne til at overså.
Humøret var højt og godt hos os begge og vi hyggede os sammen, mens vi talte om hvad der kunne være i vente og hvilke oplevelser der ville blive.
Turen dertil var på omkring 1700 km. og det skulle tage omkring 17 timer, plus, søvn, tid til at spise og færgen over kanalen. Jeg havde regnet med omkring 20-22 timer i det hele.
Vi ankom sikkert og uden at have været involveret i nogle former for uheld, hvilket jo uden sammenligning er det vigtigste, efter 30 timer. Trætte satte vi teltet op i mørke og kom så i seng så hurtigt som muligt. Ingen af os kan huske vi lynede soveposen og lagde hovedet på puden.
12-10-2013
Sea kayaking Cornwall Symposium dag 1:
Jeg havde sovet 4 timer efter en 30 timers køretur med kø, vejarbejde-ulykker osv.
Vækkeuret ringede kl. 07,30, op med meget små øjne for at kørte til købmanden efter morgenmad.
Tilbage til teltet, vække Fie, spise morgenmad, og så klar kl. 09,00 til samling og information for dagens program.
Jeg havde meldt mig til workshop med reparation af kajak på land, og rockhopping.
Folk samlede sig i de workshops de var tilmeldt. Nogle kørte med det samme, andre startede på stedet.
Vi samledes om et vrag af en kajak.
Opgaven gik ud på at lave en fiberskade, hvortil blev brugt en stor sted, for så at reparere skaden så man skulle være i stand til af foresætte roturen.
Skaden blev udbedret, for så at lave en ny skade, den skulle selvfølgelig også repareres, men på en ny måde med andet reparations grej.
Skader efterfulgt af reparationer blev gentaget flere gange. Vi arbejde med epoxy og fibermåtter, epoxy filing, lapning af huller med plastikstykker og brug af forskellige former for tape, plumbers tape samt hvordan men ved hjælp af varme kunne "forsegle" det så holdbarheden blev bedre. Jeg skal da lige hilse og sige det var næsten ikke til af få af igen, så ingen tvivl om det holder tæt.
Så var i klar til at køre til strande, det var nu rockhopping der stod på resten af dagens program.
Fine dønninger kom ind mod land. Fie kom på vandet efterfulgt af mig.
Vi startede med lave støttetag og anden teknik, da vores instruktør ville have en fornemmelse for gruppens færdigheder, og sikre sig der ikke var nogle der havde været urealistiske med deres egen bedømmelse.
Jeg ser mig over skulderen og kan ikke se Fie, men kun bunden af hendes kajak. Op ruller Fie og mens vandet løber ned af hendes ansigt kigger hun sig rundt for at se om der var nogle der havde set hende vælte. Et anerkende håndtegn fra instruktøren til Fie. Med stort smil og naturligvis stadig i godt humør foresatte vi med lidt flere øvelser.
Vi begyndte at ro, jeg lidt nervøs for om det var for meget til Fie.
Vi kom til et par steder hvor vi skulle rundt om og ind imellem hvor jeg tvivlede på jeg ville igennem.
Fie lå foran mig og da hun kastede sig ud i det med krom hals og rockhoppede blev alt nervøsitet, på hendes vegne gjort til skamme.
Det betød jo så også at jeg var nød til at kaste mig ud i det, stå tilbage for sin datter er jeg på nuværende tidspunkt ikke klar til endnu, men det kommer helt sikkert.
Fie og jeg var med gennem alle stederne inden frokost på strande.
Lystig gik snakken mellem deltagerne, nordmænd, franskmænd, tyskere, hollændere, skotter, os fra Danmark og så naturligvis englændere.
Frokost blev på stranden, i sol og læ.
Fie og Thomas ville gerne på vandet da tidevandets kommen betød fine rene bølger. Så de to gik på vandet og surfede.
Bølgerne tog til og var nu omkring 1.5 m høje.
Fie væltede 3 gange men rullede op igen. 4. gang røg hun ud af kajakken, det er svært at rulle op når hjelmen banker henover sandbunden. Frisk kom hun til mig, fyldt med sand i hjelm og hår. Lidt hjælp til af få tømt kajakken for vand og sand, og så på vandet igen.
Vi var flere der var blevet inspireret af Fie og Thomas' surf og leg i bølgerne, så det blev til fri leg inden vi rockhoppede tilbage til stranden med bilerne.
På vej tilbage skulle Fie lave en redningsøvelse, hvor der både var roer adskilt fra sin kajak, bordfyldt kajak og brug for ankertow, så at bølgerne ikke skulle kaste den kæntret roer og Fie ind på klipperne.
Vi foresatte tilbage mod strand med bilerne, rockhoppede og surfede hvor muligheden var, helt fantastisk.
På land læssede vi bil og kørte hjem til campingpladsen.
Fie gik i bad mens jeg kørte til købmanden. Tilbage igen og så et bad til mig inden vi skulle spise.
En hurtig kop kaffe, mens dagens oplevelser 
blev vendt i hyggeligt selskab også i seng.
Jeg var stadig mærket efter køreturen, og så alle de indtryk og oplevelser dagen havde givet.
Sikke en dag, fantastisk rovand og natur.
Vind 5-10 ms Seastate 4
Distance på dagen 10 km.
13-10-2013
Sea kayaking Cornwall Symposium dag 2:
Da vækkeuret ringede kl. 07,00 var det efter noget der lignede 10 timers søvn, og hver og en havde været tiltrængt.
Spændt på dagens kommende oplevelser kravlede jeg ud af soveposen.
Fie ville gerne ligge og putte i posen, indtil der var morgenmad. Vi var begge godt sultne så mens jeg drak den første kop kaffe, gjorde jeg klar til at lave morgenmad.
En pakke kogt skinke, skåret i strimler, på en varm pande, mens jeg piskede 6 æg sammen. Æg og skinke blev blandet sammen på panden, mens Fie nu var kommet ud af posen og fandt noget brød.
Mætte og kampklar til dagens strabadser, og ikke mindst dagens oplevelser gik vi sammen til samling kl. 09,00
Dagens program for Fie bød på surf, så vi skiltes if. med samlingen, da jeg havde meldt mig til" Advance journie ", og turen var rundt om Lands End.
Vind og vejrforhold skulle være med os så der skulle være rig mulighed for at udforske grotter, arches ( klippebuer ), vrag osv.Med spænding og høje forventning blev kajakkerne læsset på trailer og biler, rotøj og pagajer kom ind i bussen og så afsted.
Fremme hvor vi skulle på vandet, var der ingen tvivl om, når man så på molen, husene og naturen omkring os. at det var et sted hvor naturen virkelig kunne opføre sig på en måde, der var noget helt andet end det vi kendte hjemme fra.
Kajakkerne blev pakke og så en lille samling med div. informationer. Vi var omkring 20 havkajakroer. Der blev spurgt hvem der ville udforske grotter, huler og arches ( klippebuer ), og hvem der ville ro hurtigt ned langs kysten og ikke med ind i grotter og huler. Det betød vi blev delt i to næsten lige store grupper. Jeg var i gruppen med klipper, huler osv.
Vi kom på vandet, rundede den store mole for så at blive mødt af et fantastisk sceneri, høje klippesider, nogle på gåtur langs vandreruter, nogle andre klatrede på klippesiderne, nå ja og så var der lige os med det store smil i kajakkerne.
Efter et par hundred meter indbød kysten til lidt rockhopping, en mulighed ingen af os kunne lade ligge, så ind og hoppe rundt om første pynt.
Meget stejle, skarpe og høje klipper som til syne. Inde i hvad der mindede om en sprækker fra vandet og helt op til toppen lå et vrag. 
Det måtte vi naturligvis også hen og se på.
Et enormt hul i bunden af skroget betød vi kunne ro ind i vraget, en mulighed vi benyttede os af.
En meget mærkelig oplevelse, grænsende til det ubehagelige. Vi talte om, om der havde været mistet liv if. med forliset, og hvor tæt på skibet havde været på at komme i " mål " med dog stadig var endt så langt fra.
Vi havde ikke roet mere end omkring 450 m.
Vi foresatte videre med rockhopping, igennem arches ( klippebuer ), ind i og igennem grotter.
Flere gange så vi gråsæler, både i vandet, på små klippe skær / øer, og ikke mindst når vi roede ind i grotter. Hvis vi ikke talte og var helt stille kunne vi komme ind i grotter hvor gråsælerne lå og hvilede sig. Det var så om at holde tungen lige i munden når du opdagede os.
Det er temmelige store dyr når du bliver forstyrret og kaster sig i vandet, og i god fart kommer ud af grotterne under kajakkerne. En i gruppen væltede inde i bunden af en grotte da en sæl valgte at forlade grotten, og selv om hun rullede op så tror jeg godt han kunne have undværet det rul, ud fra hans ansigtsfarve at dømme.En helt speciel og fantastisk oplevelse.
Det var nu ved at være tid til frokost.
Vi fandt en fin lille sandstrand med en hyggelig rislen fra en lille bæk.
I sol og læ for vinden skiftede vi til noget tørt tøj og så mad, kaffe og lystig snak om grotter, sæler osv.
Efter frokost startede vi med at ro gennem en klippebue der var både meget høj og smal.
Min kajak måler 54 cm i bredden og der har ikke været mere end to til tre centimeter på hver siden, så der var ikke plads til at have hænderne ud over kanten når der skulle styrers med bagror.
Også her var der en der væltede. Problemet her var at der ikke var mulighed for at rulle op grundet manglende plads og dybde. Roeren kom ud af sin kajak men kunne ikke komme op over vandet grundet manglende plads, så hovedet stak han ind i cockpittet hvor det var muligt at trække vejret, og så svømmede han kajakken ud ind til det blev muligt at komme op over vandet igen. En noget mærkelig fornemmelse og side med, en kæntret roer der ikke kan komme op over vandoverfladen men må stikke hovedet ind i cockpittet og så svømme kajakken ud til hvor det er muligt, men super når information, tips og tricks man har fået om morgen bliver husket og virker når de skal bruges.
Vi legede lidt mere i den smalle klippebue inden turen tilbage mod Lands End, med rockhopping gråsæler i vandet der holdt øje med os, gråsæler der hoppede i vandet fra klippeøer, og smukt natursceneri.
Der begyndte så småt at blive talt om noget de kaldte Longships. Da jeg ikke viste hvad Longships var fortalte Simon Osborn det var nogle klippe skær og en enkelt klippe ø med et fyr uden for Lands End, hvor det meget sjældent var muligt at ro ud til.
Kystens udformning sammen med den altid kraftige strøm rund om pynten kombineret med tidevandet gjorde forholdene selv i godt vejr kunne være meget krævende.
Alle var opsatte på og se om det var muligt at ro rundt om Longships, så vi satte kursen der ud.
Forholdne var til at runde fyret og ro ind mellem skærene. På trods af svag vind var det som at ro i en gryde kogende vand.
Bølger fra 360gr. vand der pludselig forsvandt under kajakken for så sekundet efter at blive løftet en halv meter op af vand der kom op nede fra bunden.
Nu til dags er fyret betjent elektronisk og der kommer kun folk ud når det skal serviceres. Tidligere havde fyret være bemandet af to til tre mand.
Jeg kan ikke forestille mig hvordan det må have været at være ikke på en ø, men på et fyr, for fyret fyldte hele den klippe det stod på, når det har været blæst, rusk, regn og bare møgvejr. Tror ikke folk ville kunne arbejde under sådanne forhold i dag.
Efter at blive flyttet både op, ned og til siderne af det urolige vand, roede vi tilbage mod Lands End hvor vi var startet fra.
Begge gruppe kom tilbage samtidig.
Mens vi læssede kajakker og grej gik snakken om turen og oplevelserne.
Anderledes var det da vi havde kørt et øjeblik, så var den lystige snak blevet til snorken.
Tilbage på campingpladsen blev det til en tår kaffe inden et bad. Fie var ikke kommet tilbage endnu så jeg kørte til byen og handlede ind til aften og morgenmad den følgende dag.
Fie var i mellem tiden kommet tilbage og havde taget et bad, og var begyndt på opvasken og dække bord.
Vi havde en dejlig aften sammen med Søren og Thomas, hvor vi fortalte hinanden om dagens oplevelser, og så billeder.
Træt og godt mættet af oplevelser og indtryk gik vi i soveposerne med smil på læben.
Morgendagen betød Fie og jeg ikke skulle ro sammen.
Fie havde meldt sig til BCU 3 star training og assessement, og jeg skulle på BCU 5 star training.
Beretning fra både Fie og jeg følger.
Fie gav mig klar besked på at jeg ikke måtte stå op før hun vækkede mig, det var nemlig min fødselsdag, så hun ville lave kaffe, the og morgenmad.
Fie og jeg talte lidt om den kommende dag, inden trætheden vandt over os, Fie skulle på BCU 3 star training og jeg på BCU 5 star training.
Vind 3-7 ms Seastate 3
Distance på dagen 20 km.
Når jeg får tid kommer der billeder og beretning fra min BCU 5 star training, og Fie´s BCU 3 star training.