2012-01-08 Årets første tur på vandet. Udskriv

Årets første tur på vandet.

Endelig, jeg har ikke være ude og ro i alt for lang tid. Vind, 5 ms drejende fra vest til nord hen over formiddagen, 6 gr. skyet med fare for lidt sol i ansigtet og måske en lille byge var hvad der ventede. Årstiden taget i betragtning bliver det vel ikke meget bedre.P1080188

Dagens tur startede fra Skallehavnen i Frederikssund hvor omkring 15 havkajak roer fra Kajakflokken Malik havde sat hinanden stævne.

Kajakkerne blev pakket og så mod syd mod Værbro å.  En meget flot regnbue fulgte os på vej, det lover godt for kajakåret 2012.

P1080189

 

 

Fremme ved åen var strømmen tydelig. Turen op af åen foregik mellem siv på begge sider, forbi haver der var mere eller mindre oversvømmet. En lille havn tilhørende et bådlaug manglede bestemt heller ikke vand. Langs med åbrinken var flere små broer under vand.

Under et par væltet træer og broer inden vi nåede Værbro Kano Klub hvor vi vendte om.

Nu med medstrøm var farten lige omkring 10 km i timen uden den voldsom anstrengelse.P1080191

I både mod- og medstrøms var det sjovt og lege med forskellige styretag og sammensatte rotag, strømmen i åen gav andre udfordringer /  muligheder som jeg normalt ikke oplever i saltvand.

Ude i  ” rigtigt vand ” igen blev frokost og kaffe indtaget på en lille strand med udsigt til Roskilde Domkirke, i tørvejr og lidt sol.

    P1080190

Vel tilbage ved Skallehavnen blev kajakken læsset på bilen efter en dejlig tur på 16 km.

En fin måde og bruge sin søndag på.